bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

EM København

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Mon, May 09, 2016 20:37:00

”Hvad gik der galt?!” er et spørgsmål jeg er blevet spurgt om rigtig mange gange det sidste døgns tid. Det korte og primære svar må være, at der sådan set ikke gik noget galt, men at de andre var bedre end mig! Et europamesterskab eller en medalje for den sags skyld er ikke bare noget der er givet på forhånd, og på det her plan er forskellen mellem en 1. og en 7. plads meget lille, og mange små faktorer kan gøre at resultatet svinger den ene eller den anden vej.

Jeg vidste allerede da europamesterskabet kom til København sidste år, at det ville blive en flad og hurtig rute, og med mindre ekstreme vejrforhold kunne gøre cykelruten hård, så ville det med stor sandsynlighed være den bedste løber der ville vinde. Så der var to måder at vinde på:
1. Vær den hurtigste løber.
2. Vær blandt de hurtigste løbere og vær ekstraordinær stærk på cyklen og slå et hul der.

1. plan ville kræve at jeg skulle forsøge at ommøblere min krop lidt, minimere cykeltræningen og tabe 3-4 kg i løbet af vinteren, hvilket ville være skidt i forhold til VM i Zofingen senere, så den droppede jeg. Det efterlod mig med den 2. plan, hvilket jeg også var sikker på kunne lade sig gøre. Powerman Mallorca viste mig at planen var realistisk, da jeg stort set udførte den der mod de samme konkurrenter som til EM – dog på en noget hårdere cykelrute. Træningen forløb ret planmæssigt og inden konkurrencen var jeg optimistisk omkring mulighederne for at vinde. Helt konkret planlagde jeg, at jeg skulle løbe med på 1. løb for på den måde at kunne angribe de andre lige efter løbet, hvor der altid er lidt kaos og alle er i mere eller mindre rødt felt.

1. Løb gik helt perfekt for mig. Jeg havde ok overskud indtil 7-8 km, hvor de andre begyndte at rykke en del, og jeg ville gerne bevare lidt overskud til cyklen, så jeg undlod at rykke med. Men i sidste ende gjort mit konstante tempo alligevel, at jeg skiftede mere eller mindre med 1. gruppe.

På cyklen nåede jeg fronten efter 5 km på Vejlands alle. Herfra var der en svag side modvind, så planen var at rykke forbi hårdt, og så trække gruppen ud med et konstant tempo, for så at angribe for alvor i medvinden i Kalvebod fælled. Ved indgangen til Kalvebod Fælled er gruppen godt trukket ud, men det er også et tricky sted, da man skal over to kantsten på den rute jeg havde fået vist inden løbet. Så med 45 km/t er mit fokus på at hoppe over disse to kantsten, og først da jeg har gjort det, går det op for mig at ruten er ændret og vi skal nu køre ind ved næste indkørsel! I stedet står jeg viklet ind i minestrimmel imens hele gruppen drøner forbi mig. Jeg får hurtigt gjort mig fri og vender om for at optage forfølgelsen, men desværre er angrebet nu fuldstændig afblæst. Jeg fanger gruppen igen 5 km senere og kører direkte forbi for at forsøge mit angreb i medvinden. Jeg får kørt 4 min @330w (50 km/t) og jeg får trukket gruppen godt ud igen, og til sidst er der kun 3 der hænger på, men desværre er jeg nød til at sætte tempoet ned igen, da benene er ved at eksplodere. Jeg havde egentlig forventet fra min træning at jeg ville kunne holde tempoet noget længere end det, men det var ikke muligt på dagen af den ene eller anden årsag. Derfra vidste jeg, at det sandsynligvis ikke ville kunne lade sig gøre, og så var det videre til plan B, som var at spare benene og håbe på det bedste på 2. løb! Nu går tempoet helt af gruppen, hvilket ikke var så godt rent taktisk for mig set i forhold til det danske mesterskab, da flere kommer op bagfra bl.a. Chris og Søren, som var lidt bagude på 1. løb. Men taktisk vælger jeg dog fuldstændig at have fokus på EM og glemme lidt at vi også kører om DM. Det bliver den suverænt langsomste og mest taktiske cykling jeg har kørt på denne distance. Jeg kommer rundt med 251w i gennemsnit, hvilket er det samme som jeg kørte på en halvdårlig dag på den næsten 3-dobbelte distance i Zofingen sidste år!

Cyklingen: https://www.strava.com/activities/570004932

Jeg kører frem lige før skiftet, så jeg er første mand ved skiftezonen, men desværre bliver jeg igen vist lidt forkert og hele gruppen overhaler mig endnu engang. Det betyder også, at jeg lige præcis ikke kommer med den store frontgruppe ud af skiftezonen, hvilket var rigtig ærgerligt, men sandsynligvis ikke afgørende for mine medaljechancer. En stor gruppe som har fået en relativ let cykling og som skulle løbe om det på 2. løb var det værst tænkelige scenarie for mig, og jeg kunne heller ikke følge med gruppen som stille og roligt løb væk. Jeg endte med at blive 7er til EM og Søren Kofoed fra Ålborg overhalede mig også og tog det danske mesterskab, så det var på alle måder en rigtig lorteløbetur jeg havde der! Som jeg ser det kørte Søren dog en rigtig flot konkurrence i forhold til det danske mesterskab - både mht. fysisk præstation, disponering og taktik.


Så tilbage til, hvad der egentlig gik galt? Det lidt mere præcise svar er nok, at på denne dag, på denne rute og under disse omstændigheder var de andre bedre end mig. Hvad hvis jeg ikke var kørt forkert? Hvad hvis jeg kunne fortsætte mit angreb 1-2 min længere? Det er ikke til at sige, og løbet er kørt, så for mig er det vigtigere at rette fokus fremad og at tage de erfaringer fra denne konkurrence med, som jeg kan bruge. Måske er det også tid til at se lidt indad? Er der ting jeg gør eller har glemt at gøre som bør ændres? Det vil jeg bruge nogle uger på at tænke over, og så starter træningen frem mod VM i Zofingen – jeg har noget jeg skal bevise…





  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post103