bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

Fuld fart på træningen!

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Thu, May 09, 2013 18:04:23

En kort update på hvordan det står til og hvad der skal ske resten af foråret. Lige pt. er jeg godt træt, da der siden EM har stået hård træning på programmet. Jeg lagde en 2 ugers hård træningsblok ind som sluttede i går med en god hård cykeltur (6*4 min max bakkeintervaller+25 km enkeltstart). Træningen har haft fokus på mere intensitet og mindre grundtræning for at få lidt mere skarphed frem mod de resterende konkurrencer i foråret. Normalt vil jeg have flere uger med sådan en mere konkurrencespecifik træning, men konkurrencerne er jo nu, så der er ikke mere tid :-)

Træningen har således budt på knap så meget mængde, men til gengæld en del intensitet. I de to uger har jeg haft 6 løbeture med tempo/intervaller (tempo under 3:25/km) og 5 cykeltræninger med tempo/intervaller, så hviledagene har været sparsomme! Grundlæggende har princippet været: Træn hårdt indtil jeg er træt og så tage en rolig dag til at restituere og så køre hårdt på igen!

Fokus i træningen har primært været rettet mod Powerman Tyskland d. 26. maj, som har en rute der minder lidt om Zofingen med mange bakker og nogle ret stejle stigningsprocenter. Dvs. jeg har trænet en del bakkeløb og på cyklen har jeg tilsvarende kørt bakkeintervaller kombineret med enkeltstarter på kuperede ruter.

På søndag kører jeg DM duathlon på den kort distance. Løbet passer perfekt som et superspecifikt træningspas frem mod Tyskland, men jeg kunne nu også godt tænke mig at køre et godt DM, da det ikke rigtig er lykkes for mig de sidste år.

Jeg kommer med en update igen efter weekenden på hvordan løbet gik.

  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post69