bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

Sæsonplan og træningslejr

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Thu, February 13, 2014 19:36:09

Det er ved at være noget tid siden der har været gang i bloggen, men tiden flyver jo afsted når man har det sjovt J

Der er sket rigtig mange spændende ting, som jeg vil prøve at komme ind på her i denne blog. Jeg har f.eks. fået lavet en sæsonplan færdig, hvor de primære konkurrencer bliver:

13/4 ETU EM langdistance duathlon

27/4 Powerman Danmark

11/5 DM duathlon

18/5 Powerman Tyskland

3/8 Powerman Belgien

24/8 Powerman Østrig

7/9 ITU VM langdistance duathlon

26/10 Powerman Malaysia

Værd at bemærke er det, at Powerman for første gang kommer til Danmark, så det bliver selvfølgelig et specielt løb, som jeg glæder mig meget til. Det har givet motivationen et godt boost denne vinter at have sådan en stor begivenhed på hjemmebane at se frem til!

Ellers har der også været travlt på sponsorsiden. De fleste af mine trofaste sponsorer støtter mig også i år, så jeg igen kan cykle på Canyons toptunede cykler, løb i hurtige New Balance sko og træne og konkurrere i lækkert tøj fra Craft. Blitz leverer igen i år briller til enhver lejlighed, mens jeg på ernæringssiden i år har lavet en aftale om energiprodukter fra Maxim. Maxim har et virkelig bredt sortiment, og har været i sporten i mange år Jeg har allerede testet en del produkter og er allerede rigtig glad for dem. Jeg har desuden lavet en aftale med århusbaserede Raw Snack, som laver lækre snacks, der bygger på et koncept om uforarbejdede og økologiske råvarer, hvilket er i rigtig fin tråd med, hvordan jeg ellers forsøger at spise. Sidst men ikke mindst har jeg lavet et udvidet samarbejde med Powertap, så træningen kan blive optimeret og monitoreret med masser har watt-data J I øvrigt kommer der en blog om min brug af wattmåler snarest.

Træningsmæssigt har det kørt rigtig fint siden opstarten i december. Jeg har ikke trænet det helt vilde, men det har været meget stabilt uge for uge. De seneste tests tyder endda på, at jeg er i rigtig fin form årstiden taget i betragtning. Pt. er jeg på Lanzarote på træningslejr for lige at give cykeltræningen et boost. Det er en ren fornøjelse med lange 5 timers ture i solen, og forhåbentlig kan det også bygge næste trin på træningsstien, så jeg kan blive rigtig skarp til sæsonstarten om et par måneder. På træningslejren er jeg tilfældigvis stødt på et par af mine duathlonkollegaer, så der også har været lidt selvskab på nogle af turene - når jeg kommer hjem skriver jeg en kort blog om træningslejren med lidt flere detaljer.



  • Comments(2)//www.bystrupduathlon.dk/#post84