bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

Det gik desværre ikke til DM duathlon

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Mon, May 12, 2014 14:26:06

Kroppen kunne desværre ikke holde til DM duathlon L

Min optakt til DM duathlon havde desværre ikke været så god i år. Da jeg planlagde min sæson havde stævnet været nedprioriteret, da jeg havde to vigtige løb - EM duathlon og Powerman Danmark optil. Det ville betyde at den sidste måned optil DM ikke ville indeholde meget træning, men stort set kun stævne, restitutionstræning og nedtrapning. Det er noget der koster på formen. Derudover vidste jeg også at et så langt stævne som det i Danmark kunne risikere at give yderligere komplikationer med restitutionen, hvilket skulle vise sig at være tilfældet. Derfor så jeg også de resterende stævner i foråret som ”bonusstævner”, som jeg forhåbentlig kunne holde et nogenlunde niveau i.

Desværre løb jeg ind i et løberknæ efter Powerman Danmark, hvilket gjorde næsten al løbetræning umulig og kun rolig cykeltræning med meget lidt intensitet muligt, så jeg kunne sagtens mærke at formkurven pegede nedad inden DM, men helt hvor jeg stod, vidste jeg ikke, da jeg ikke havde presset mig selv overhovedet i træning.

Jeg håbede på, at der stadig ville være en smule form tilbage fra Powerman Danmark, hvor jeg følte mig rigtig godt kørende, men jeg gik samtidig jeg ud fra at Peter Østergaard ville være overlegen på løbet og at han formentlig ville være på samme niveau på cyklen i hvert fald i de korte ryk, som jeg ikke lige frem har øvet mig så meget i! Det eneste jeg var interesseret i var at vinde, så jeg stod med en halvsvær opgave på hånden!

Taktikken var at virke ovenpå ved at tage initiativet og på den måde ”skræmme” de andre til at tro, at jeg var bedre end jeg egentlig var. Mit håb var at 1. løb kunne gå så langsomt som muligt, så jeg lagde mig i spids den første km og satsede ved at sætte et hårdt tempo for så at slå ud, da vi ramte modvinden. Heldigvis var der ingen der så havde løst til at føre og tempoet dalede markant. Sådan blev vi ved de resterende 10 km, og det blev aldrig rigtig hårdt for mig (vi løb 3:20/km i snit, men tempoet varierede mellem 2:50 og 3:50/km!) før Peter lavede et ryk på et nedløb til sidst. Her kunne jeg for alvor mærke mit knæ for første gang, men jeg bed smerten i mig og håbede at det ville gå væk på cyklen.


Peters ryk gjorde også at vi fik et hul på 30 sek ud på cyklen, men Peter gjorde med det samme opmærksom på at han ikke ville føre, så derfra blev det et meget taktisk løb. Jeg lagde mig bag Peter og forsøgte at rykke gang på gang. Men Peter var vågen og fik lukket hullerne. Efter en omgang kunne jeg se, at der var en gruppe på vej op, og jeg kunne fornemme, at der ikke var nogen OTK hjælpere til Peter med, så jeg kunne få 3 allierede. Så pludselig var vi 4 mand der kunne angribe Peter. Jeg opfordrede de andre til at hjælpe med at få et stort hul til resten af feltet, og så kunne vi angribe senere.

De andre virkede dog ikke så interesserede i at angribe – jeg går ud fra at de hellere ville spare benene til at prøve at løbe om sølv og bronzemedaljerne, hvilket er fair nok. Men de samarbejde fint og lod Peter om at lukke huller når jeg angreb, og det gjorde jeg så efter bedste evne. I starten af 3. omgang fik jeg endelig et godt hul – vel omkring 150 m. Jeg gav den alt hvad jeg havde, men Peter var for stærk, og snu og fik lukket hullet på rutens eneste bakker. Jeg sad virkelig i rødt felt op ad de bakker, og synes jeg gik næsten helt i stå, og da jeg blev hentet havde jeg det virkelige dårligt, hvor det flimrede for øjnene, så jeg må bare konstatere at jeg heller ikke på cyklen havde benene til at vinde. Jeg håber, at det er den manglende træning op til løbet der gav mig de problemer for jeg synes normalt, at jeg har mere at køre med i et cykelløb L

Men herefter havde jeg ikke lyst til at angribe mere, og Peter kunne stille og roligt holde os i kontrol på sidste omgang – ingen tvivl om at han var bedste mand.

Lige fra starten af 2. løb kunne jeg mærke mit knæ meget tydeligt og jeg kunne slet ikke løbe ordentligt. Hver gang jeg prøvede at komme op i fart gjorde det mere og mere ondt, så efter en kilometer stoppede jeg. Pisseærgerligt at stoppe når man stadig ligger til en medalje, selvom jeg ikke kunne røre Peter. Efter løbet synes jeg ikke, at jeg havde så ondt og var egentlig lidt ærgerlig over, at jeg bare havde smidt en medalje væk når der nu kun var 4 km igen. Men i dag har jeg svært ved at gå, så jeg tror, at det er meget godt for resten af sæsonen, at jeg trods alt stoppede. I dag er jeg heller ikke i tvivl om at det er en dårlig ide at gøre Powerman Tyskland selvom jeg virkelig har lyst. Men knæet har brug for noget pause, og det blev også tydeligt for mig i går at formen er for nedadgående til at det kan blive en god oplevelse at køre dernede. Derfor vil jeg tage en rolig periode og så få en lang god træningsperiode frem mod VM i september.

Tillykke til Peter med guldet – det bliver spændende at følge ham og resten af Tri Team SDU de kommende sæsoner!



  • Comments(2)//www.bystrupduathlon.dk/#post90