bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

Mine løbesko

UdstyrPosted by Søren Bystrup Jacobsen Wed, November 05, 2014 19:06:07

Det er off-season, så der sker ikke så meget på bloggen pt. Men nu vil jeg prøve at få lidt mere gang i den med ugentlige opdateringer, så må vi se om jeg kan holde det. Planen er at skrive lidt mere i dybden om min træning og mine tanker omkring den, men jeg regner også med at tage andre relevante emner op.

Træningsmæssigt sker der ikke så meget i øjeblikket, så i stedet vil jeg skrive lidt om de tanker jeg gør mig mht. mit udstyr i denne blog, da duatlon og triatlon jo i høj grad er en udstyrssport :-) Derfor vil jeg i denne blog skrive lidt om en sko jeg bruger meget i min træning, men faktisk også i konkurrencerne.

Jeg har i efterhånden en del år løbet i New Balance sko, og de sidst par år er jeg blevet rigtig glad for at træne i det man kan kalde ”lette træningssko”, dvs. sko der er karakteriseret af lav vægt (230-280 g) og et forholdsvist lavt ”drop”.

Et par uger før VM duathlon modtog jeg den nye New Balance 890 V4, og allerede på den første tur kunne jeg mærke at den var rigtig behaglig at løbe i. Faktisk besluttede jeg ret hurtigt at løbe alle lange løbeture i den med henblik på, at jeg ville bruge den til de afsluttende 30 km til VM. Det umiddelbare indtryk var at skoen sad rigtig godt og tæt til foden uden at den dog klemte. Hvis skoen ikke sidder tæt nok opstår der let små gnidninger, som giver vabler. Omvendt hvis den sidder for tæt, så bliver tæerne klemt, og det er heller ikke så rart på en lang løbetur!

Skoen har som mange af de andre sko jeg træner i et lavt drop (dvs. hældning fra hæl til tå) på kun 8 mm. Det lave drop skyldes at man har sparet en masse hælstøtte væk, og dermed sparet en masse vægt. Skoen vejer kun 240 g og det kan helt klart mærkes i forhold til sko som er 100 g tungere eller mere. Det giver en helt anden let og ubesværet følelse i løbet. For dem der lander på hælen vil det måske være en ulempe med den manglende hælstøtte, men for langt de fleste løbere som er midt- eller forfods løbere, tror jeg, at en sko med et minimalt drop er optimal. Jeg har også prøvet sko med 0 mm drop dvs. ”naturel running” sko, men erfaringsmæssigt så kan jeg ikke undgå at lande på hælen engang imellem når jeg løbere længere ture, og derfor synes jeg at en sko som 890’eren er rarere at løbe i.


Jeg vil anbefale New Balance 890V4 til triatleter og duatleter på de længere distancer, og jeg tror også at de vil være en god konkurrencesko for de lidt langsommere maratonløbere (+3 timer). Derudover er det en rigtig god sko til en masse træningskilometer både til de hurtige og lidt langsommere ture. Det er i hvert fald en sko jeg kommer til at tilbringe mange timer i på landevejen de næste måneder :-)

I min næste blog vil jeg skrive lidt om træningen de sidste par uger, hvor jeg så småt har startet træningen frem mod 2015.



  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post92

Bronze til VM!

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Thu, September 11, 2014 09:15:28

Endnu et fantastisk race i Zofingen er kørt, og i år havde jeg en rigtig god konkurrence, hvor det mere eller mindre gik som jeg håbede på.

Optakten var lidt anderledes i år, da jeg først midt juli kunne løbe uden gener fra et skadet knæ. Derfor droppede jeg at køre konkurrencer i august, som jeg ellers normalt bruger som optakt til VM. I stedet fik jeg trænet rigtig meget og på den måde hentet lidt af det forsømte i løbetræningen. Ugen før VM blev jeg desværre syg, og havde feber et par dage, så alt i alt ikke helt den optakt jeg kunne håbe på.

Allerede i juli besluttede jeg ikke at fokusere så meget på slutplacering, sluttider osv., men i stedet var fokus på at få det optimale ud af situationen. Det gjorde sig også gældende til selve konkurrencen, hvor jeg ville prøve at køre mit eget løb, passe på mig selv hele dagen og ikke lade mig friste til at gå med i et vanvidstempo i starten.

På 1. løb (9,2 km) blev der løbet hurtigt af sted, og rigtig mange gik med i frontgruppen, men jeg slap nærmest gruppen med det samme, og løb bare min egen rytme. Jeg løb hele tiden og tænkte på, at der ventede 30 km løb sidst på dagen. På anden omgang (á knap 5 km) begyndte jeg at hente folk der havde løbet over evne i starten, og jeg holdt afstanden til 1. gruppe nogenlunde, så jeg endte med kun at tabe ca. 35 sek.

På cyklen tog jeg det også med ro og fandt bare ind i de watt jeg ved jeg kan holde fra min træning. I starten hentede jeg ikke noget særligt, men fik dog kørt mig op til 2. gruppe. Efter 25 km satte de tempoet voldsomt ned, og jeg kørte stille og roligt fra dem. Efter 40 km hentede jeg lidt overraskende for mig selv 1. gruppe, som jeg også gik lige forbi. Dog kunne jeg hurtigt konstatere at de bed sig godt fast bag mig, så jeg satte lige tempoet 20 watt ned, da jeg ikke gad trække hele gruppen. Resten af cyklingen blev ret taktisk, da jeg stadig fik lov at føre på det flade, så jeg tænkte at det egentlig var en fin position at have så længe jeg kørte ”let”. Det gjorde nemlig at jeg startede samtlige bakker de resterende 110 km i front, og så kunne jeg bare holde mine watt imens de andre angreb op ad. Efter bakkerne var det rimelig nemt for mig at lukke hullerne på 20-30 sek, så på den måde fortsatte resten af cyklingen. Så for mig blev det aldrig rigtig hårdt på cyklen, da jeg totalt set lå et stykke under de watt jeg havde planlagt, men gruppen blev alligevel skåret ned til 5 mand inden skiftet: Vansteelant, Woestenborghs, Cadalen og Le Bellec.

Den sidste gang efter jeg hentede Woestenborghs og de to franskmænd ved ca. 130 km gik tempoet ret meget ned, og vi rullede næsten de sidste 20 km ind til skiftezonen.

Ud af skiftezonen fik de så til gengæld fart på – ved 7,5 km havde de allerede et hul 3½ min! Jeg løb selv mere kontrolleret af sted, da jeg vidste at det var en lang og hård tur, og desuden vidste jeg også, at jeg ikke helt har den samme udholdenhed som normalt pga. den nedsatte løbetræning optil løbet. Jeg fik dog slået et hul til Vansteelant, så jeg lå på 4. pladsen.

Efter 15 km var afstandene nogenlunde de samme – dog havde Woestenborghs sat franskmændene med 1 min. Efter 20 km får jeg at vide at Woestenborghs er gået ned, og franskmændene har hentet ham. Ved vendepunktet efter 22,5 km kan jeg se, at han virkelig ser skidt ud, og at jeg har hentet meget. Ved 24 km er han nede at gå, og jeg kan uden problemer overtage 3. pladsen. Det var i år meget varmt på sidste løb, og jeg tror at det slog rigtig mange ud – jeg så i hvert fald mange eliteatleter der var nede at gå i år, og tiderne var generelt ret langsomme. De sidste km føler jeg mig overraskende godt løbende og jeg henter faktisk også ind på de to franskmænd, men de er dog for langt væk til at jeg kan nå dem. Jeg kan derfor løbe ind på stadion til en bronzemedalje, som jeg nu også er ovenud lykkelig for – det var det absolut optimale jeg kunne få ud af dette VM!

Videoreportage





  • Comments(1)//www.bystrupduathlon.dk/#post91

Det gik desværre ikke til DM duathlon

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Mon, May 12, 2014 14:26:06

Kroppen kunne desværre ikke holde til DM duathlon L

Min optakt til DM duathlon havde desværre ikke været så god i år. Da jeg planlagde min sæson havde stævnet været nedprioriteret, da jeg havde to vigtige løb - EM duathlon og Powerman Danmark optil. Det ville betyde at den sidste måned optil DM ikke ville indeholde meget træning, men stort set kun stævne, restitutionstræning og nedtrapning. Det er noget der koster på formen. Derudover vidste jeg også at et så langt stævne som det i Danmark kunne risikere at give yderligere komplikationer med restitutionen, hvilket skulle vise sig at være tilfældet. Derfor så jeg også de resterende stævner i foråret som ”bonusstævner”, som jeg forhåbentlig kunne holde et nogenlunde niveau i.

Desværre løb jeg ind i et løberknæ efter Powerman Danmark, hvilket gjorde næsten al løbetræning umulig og kun rolig cykeltræning med meget lidt intensitet muligt, så jeg kunne sagtens mærke at formkurven pegede nedad inden DM, men helt hvor jeg stod, vidste jeg ikke, da jeg ikke havde presset mig selv overhovedet i træning.

Jeg håbede på, at der stadig ville være en smule form tilbage fra Powerman Danmark, hvor jeg følte mig rigtig godt kørende, men jeg gik samtidig jeg ud fra at Peter Østergaard ville være overlegen på løbet og at han formentlig ville være på samme niveau på cyklen i hvert fald i de korte ryk, som jeg ikke lige frem har øvet mig så meget i! Det eneste jeg var interesseret i var at vinde, så jeg stod med en halvsvær opgave på hånden!

Taktikken var at virke ovenpå ved at tage initiativet og på den måde ”skræmme” de andre til at tro, at jeg var bedre end jeg egentlig var. Mit håb var at 1. løb kunne gå så langsomt som muligt, så jeg lagde mig i spids den første km og satsede ved at sætte et hårdt tempo for så at slå ud, da vi ramte modvinden. Heldigvis var der ingen der så havde løst til at føre og tempoet dalede markant. Sådan blev vi ved de resterende 10 km, og det blev aldrig rigtig hårdt for mig (vi løb 3:20/km i snit, men tempoet varierede mellem 2:50 og 3:50/km!) før Peter lavede et ryk på et nedløb til sidst. Her kunne jeg for alvor mærke mit knæ for første gang, men jeg bed smerten i mig og håbede at det ville gå væk på cyklen.


Peters ryk gjorde også at vi fik et hul på 30 sek ud på cyklen, men Peter gjorde med det samme opmærksom på at han ikke ville føre, så derfra blev det et meget taktisk løb. Jeg lagde mig bag Peter og forsøgte at rykke gang på gang. Men Peter var vågen og fik lukket hullerne. Efter en omgang kunne jeg se, at der var en gruppe på vej op, og jeg kunne fornemme, at der ikke var nogen OTK hjælpere til Peter med, så jeg kunne få 3 allierede. Så pludselig var vi 4 mand der kunne angribe Peter. Jeg opfordrede de andre til at hjælpe med at få et stort hul til resten af feltet, og så kunne vi angribe senere.

De andre virkede dog ikke så interesserede i at angribe – jeg går ud fra at de hellere ville spare benene til at prøve at løbe om sølv og bronzemedaljerne, hvilket er fair nok. Men de samarbejde fint og lod Peter om at lukke huller når jeg angreb, og det gjorde jeg så efter bedste evne. I starten af 3. omgang fik jeg endelig et godt hul – vel omkring 150 m. Jeg gav den alt hvad jeg havde, men Peter var for stærk, og snu og fik lukket hullet på rutens eneste bakker. Jeg sad virkelig i rødt felt op ad de bakker, og synes jeg gik næsten helt i stå, og da jeg blev hentet havde jeg det virkelige dårligt, hvor det flimrede for øjnene, så jeg må bare konstatere at jeg heller ikke på cyklen havde benene til at vinde. Jeg håber, at det er den manglende træning op til løbet der gav mig de problemer for jeg synes normalt, at jeg har mere at køre med i et cykelløb L

Men herefter havde jeg ikke lyst til at angribe mere, og Peter kunne stille og roligt holde os i kontrol på sidste omgang – ingen tvivl om at han var bedste mand.

Lige fra starten af 2. løb kunne jeg mærke mit knæ meget tydeligt og jeg kunne slet ikke løbe ordentligt. Hver gang jeg prøvede at komme op i fart gjorde det mere og mere ondt, så efter en kilometer stoppede jeg. Pisseærgerligt at stoppe når man stadig ligger til en medalje, selvom jeg ikke kunne røre Peter. Efter løbet synes jeg ikke, at jeg havde så ondt og var egentlig lidt ærgerlig over, at jeg bare havde smidt en medalje væk når der nu kun var 4 km igen. Men i dag har jeg svært ved at gå, så jeg tror, at det er meget godt for resten af sæsonen, at jeg trods alt stoppede. I dag er jeg heller ikke i tvivl om at det er en dårlig ide at gøre Powerman Tyskland selvom jeg virkelig har lyst. Men knæet har brug for noget pause, og det blev også tydeligt for mig i går at formen er for nedadgående til at det kan blive en god oplevelse at køre dernede. Derfor vil jeg tage en rolig periode og så få en lang god træningsperiode frem mod VM i september.

Tillykke til Peter med guldet – det bliver spændende at følge ham og resten af Tri Team SDU de kommende sæsoner!



  • Comments(2)//www.bystrupduathlon.dk/#post90

Danmarks første Powerman

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Mon, April 28, 2014 10:33:44

Superfed oplevelse i går til Powerman Danmark! Med udgangspunkt i skiftezonen på Islands Brygge og cykling i rundt i København og naturparken på Amager var det en fuldstændig unik oplevelse at være en del af, og så oven i købet på hjemmebane i Danmark!

Min optakt til løbet har overordnet set forløbet helt som jeg har håbet, og jeg følte mig fuldstændig klar på dagen – formen var som den skulle være! Inden løbet var det især Le Duey og Moser jeg så som mine store konkurrenter, så dem ville jeg holde øje med. Moser slog jeg til EM to uger tidligere, men Le Duey vidste jeg ikke helt hvor jeg havde. Jeg regnede med, at han ville løbe stærkt fra start, men jeg ville prøve at holde ved så længe jeg havde ok overskud for at have kontrol med løbet.Foto: Martin Paldan

Som ventet trykkede Le Duey til de første km og allerede efter 1 km var det mig, Moser og Le Duey med et stort hul i front. Jeg løb komfortabelt med de første 4 km i 3:10/km, men herefter lod jeg ham løbe, da jeg vurderede at det var for hurtigt for mig i forhold til, hvor lang en dag, der ventede. Resten af turen løb jeg kontrolleret 3:15-20/km og endte med at tabe 40 sek til ham.

foto: Thomas Rousing

Ude på cyklen prøvede jeg at lukke hullet de første 10 km, men kunne se at han holdt afstanden. Dvs. jeg ændrede min taktik til at køre mit helt eget løb, og så simpelthen håbe på at min udholdenhed var større end hans, og at han ville gå ned til sidst – det har jeg før haft succes med mod Le Duey i lange løb.

Det gjorde, at jeg fik selvskab af Moser bagfra efter 20 km. Længe lå vi stabilt 1:30 min efter Le Duey, og jeg følte fint overskud, og ventede egentlig bare på, at jeg skulle forsøge at forcere tempoet for at køre optil ham. På et tidspunkt lader jeg Moser tage fronten, og jeg bliver nok lidt for defensiv i min tankegang, da jeg tænker at jeg skal holde lidt igen, da der er lang vej endnu. Men når jeg ser på min pulsfil bagefter, så kører vi for langsomt der, og jeg ender med at have for meget overskud efter cyklingen. Pludselig efter 80 km får jeg en mellemtid der hedder 2:30 min., og så var det altså bare med at komme derudaf.

Herfra får jeg sat Moser med 6 min og jeg henter 1:15 min på Le Duey, men når ham desværre ikke inden skiftezonen. På hele 2. løb ligger jeg 1:30-2 min efter Le Duey og selvom jeg kæmper og kæmper og tilskuerne hepper og hepper, så kan jeg bare ikke lukke det forbandede hul! Så jeg må løbe i mål til en 2. plads, og Le Duey vinder meget flot og fortjent løbet. Han kørte et meget flot og modigt løb, hvor han fra første skridt satsede og gik efter sejren.

foto: John Raadschelders

Jeg er egentlig meget tilfreds med min egen præstation og forløb optil konkurrencen. Mine splittider var ifølge min GPS: 1. løb: 3:16/km, cykling: 40,4 km/t (til tider teknisk rute på smalle cykelstier) og 2.løb: 3:46/km. Ser jeg på dem synes jeg, at det var en rigtig god præstation. Min 2. løbetur var ikke super god som den har været nogen gange i Zofingen, men heller ikke helt skidt. Jeg mangler måske ½-1 % i forhold til topform når jeg har været 4 uger på højdetræningslejr, men ud fra de rammer jeg har at forberede mig i, så er det optimalt.

Jeg kørte i det store hele et fejlfrit løb, men skal jeg sætte en finger på noget, som jeg er en smule skuffet over ved mit løb, så er det egentlig mere min indstilling. Jeg blev for defensivt tænkende på cyklen fra 60-80 km - havde jeg haft stor nok tillid til egne evner der, så havde jeg trykket mere til, og så havde jeg haft mulighed for at starte sidste tur med Le Duey.

Men jeg håber, at det trods alt var en dyst der var værd at se på for tilskuerne. Jeg synes vi begge leverede en konkurrence på højt niveau, som godt kunne leve optil det superflotte arrangement :-)

Stort tillykke til Susanne som vandt kvindernes løb i suveræn stil. Dog ærgerligt at Maria Sig valgte at blive væk på dagen – det kunne have været en spændende dyst!

Resultater: https://app.lap.io/event/2014-powerman/results







  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post89

Fin 5. plads til EM

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Tue, April 15, 2014 12:47:22

Så kom sæsonen i gang med et brag til EM i duathlon. Eftersom at vi i år har en Powerman i Danmark for første gang, valgte jeg en lidt anderledes tilgang til EM i år end jeg plejer, da jeg gerne vil være på toppen til Powerman Danmark. Traditionelt er EM konkurrencen heller ikke en konkurrence der ligger så godt til mig, da det i høj grad handler om at løbe hurtigt på de første 15 km for at være med fremme. Cyklingen er flad og med 117 sving, hvilket ikke er min spidskompetence i forhold til ruter, hvor det handler om ren power. Rute, pace mv. kan ses i linket her http://www.endomondo.com/workouts/322882774/2734466

Jeg har trænet meget intensivt indtil en uge før løbet, så jeg har været godt træt på det sidste. Heldigvis kunne jeg mærke fra start at kroppen var klar på dagen, selvom jeg stadig var lidt tung i det. På de første 15 km blev der selvfølgelig lagt hårdt fra land. Jeg forsøgte at lave en kontrolleret hurtig start, og så finde en rytme ret hurtigt. Jeg kom til at ligge i en lille forfølgergruppe til de forreste, hvor tempoet var lige højt nok synes jeg, men jeg holdt på og heldigvis blev schweizeren der førte an træt omkring de 7 km, og der fra havde jeg egentlig ok overskud. Det lykkedes mig at minimere tabet til favoritterne til 79 sek og en placering som 10er efter 1. løb, hvilket faktisk var meget fint.

foto: Kirstine Bystrup

På cyklen prøvede jeg at holde et stabilt tempo hele vejen, men jeg følte ikke det store overskud, og havde ret svært ved at komme op i det tempo, som jeg burde kunne køre. Derudover var cyklingen også meget ”taktisk” for at sige det pænt, og det sænkede også mit tempo til tider, da jeg ikke var interesseret i at slæbe alt for mange atleter med hjem til 2. tur.

Foto: Marc Melchior

På 2. tur havde jeg det ret hårdt i starten, men fandt efterhånden en god rytme, og jeg havde ingen problemer med at holde 5. pladsen som jeg lå på efter cyklingen. Det tyder på at udholdenheden er rigtig god på løbet allerede tidligt på året, hvilket tyder godt inden Powerman Danmark.

Foto: Marc Melchior

Alt i alt en fin sæsonstart uden at det var fantastisk. Jeg fik det optimale ud af det i forhold, hvordan formen er. De kommende to uger kommer til at handle om at få lidt mere friskhed i kroppen, og så køre nogle enkelte hårde træningspas for at holde formen ved lige, og så satser jeg på at benene er helt klar i København d. 27/4!

Vinderen blev Rob Woestenborghs efter et ret suverænt løb hele vejen igennem, og hos kvinderne lykkedes det endnu engang Susanne Svendsen at nuppe en bronzemedalje til EM, så stort tillykke med det :-)

Sammendrag: http://www.youtube.com/watch?v=m_nGRfiTRIA&feature=youtu.Be&app=desktop

Resultater: http://nl.mylaps.com/evenementen/uitslagen/2014/apr/13/horstaandemaas/MenTot.html









  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post88

En uge på Lanzarote

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Tue, February 18, 2014 20:10:43

Sidste uge var jeg på en kort træningslejr på Lanzarote for at få lidt sol og en masse cykel-KM J Jeg var afsted med Susanne Svendsen, hendes kæreste Jasper og min lillesøster Kirstine. Det var en kanon uge med godt vejr, god (masser af) mad og både jeg og Susanne blev hele vejen bakket godt op af vores to coaches J

Hvad brugte jeg så tiden på – ja vel egentlig mest træning. De fleste dage følte jeg, at jeg ikke lavede andet end at være på landevejen, og jeg ELSKER sådan nogle dage.

Søndag: 13,2 km (50 min) morgenløb inkl. 7 km tempo @ 3:25/km. Var rimelig tung i benene efter rejsen, men det gik da jeg kom igang! 123 km cykling (4:10 timers) cykling med jævnt tempo på stigningerne. Superfed tur med stigningen ved Mirador del Rio og Tabayesco.

Mandag: 59 km rolig cykling (2:15) bl.a. over Tabayesco sammen med Susanne. 15,1 km rolig løb inkl. 5 stigningsløb (1 t)

Tirsdag: 18,2 km bakkeløb (1:12 t). Løb op ad en 1,6 km bakke 4 gange. På toppen var den ret stejl, så pulsen kom godt op til sidst! 60 km rolig cykling (2:04 t)

Onsdag: 146 km cykling (4:59 t) med 4X8 min i bunden af Tabayesco. Der var godt skud i benene på intervallerne ;-) Resten af turen kørte jeg jævnt på stigningerne. 10 km roligt løb (43 min) med Rob Woestenborghs (både kort og langdistanceverdensmester i du) om aftenen, hvor vi undervejs tilfældigvis stødte på Andy Sutz (tidligere du-verdensmester)!?

Torsdag: 26,7 km (1:44 t) udholdenhedsløb på en kuperet runde i lavamarkerne ved Costa Teguise. 60 km rolig cykling (2:04 t)

Fredag: 164 km cykling (5:19 t) med Rob og Andy. Vi kørte jævnt tempo på stigningerne. Ganske hyggeligt med lidt selskab og nogle røverhistorier på turen. Løb 13 km (49 min) jævnt tempo om aftenen.

Lørdagen før og efter dette var hviledage, da vi rejste hele dagen.

I alt 27:15 timer på de 6 dage=611 km cykling og 97 km løb

En masse timer, men det er jo også grundtræning. Jeg skal lige rose mig selv for, at jeg har været god til at holde intensiteten nede, så heldigvis er jeg ikke alt for træt, og allerede søndag fik jeg 5 timers træning inkl. en god gang cykling med 1900 tri. Den kommende uge står der primært en masse løb på programmet som afslutning på min grundtræning. Lørdag kører jeg indendørs duathlon i Fitness DK i Parken som en del af promoveringen af Powerman Danmark - måske nogle af jer er klar på en udfordring :-)

Restitution ved pool'en med Susanne :-)

  • Comments(1)//www.bystrupduathlon.dk/#post87

En uge på Lanzarote

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Tue, February 18, 2014 20:10:43

Sidste uge var jeg på en kort træningslejr på Lanzarote for at få lidt sol og en masse cykel-KM J Jeg var afsted med Susanne Svendsen, hendes kæreste Jasper og min lillesøster Kirstine. Det var en kanon uge med godt vejr, god (masser af) mad og både jeg og Susanne blev hele vejen bakket godt op af vores to coaches J

Hvad brugte jeg så tiden på – ja vel egentlig mest træning. De fleste dage følte jeg, at jeg ikke lavede andet end at være på landevejen, og jeg ELSKER sådan nogle dage.

Søndag: 13,2 km (50 min) morgenløb inkl. 7 km tempo @ 3:25/km. Var rimelig tung i benene efter rejsen, men det gik da jeg kom igang! 123 km cykling (4:10 timers) cykling med jævnt tempo på stigningerne. Superfed tur med stigningen ved Mirador del Rio og Tabayesco.

Mandag: 59 km rolig cykling (2:15) bl.a. over Tabayesco sammen med Susanne. 15,1 km rolig løb inkl. 5 stigningsløb (1 t)

Tirsdag: 18,2 km bakkeløb (1:12 t). Løb op ad en 1,6 km bakke 4 gange. På toppen var den ret stejl, så pulsen kom godt op til sidst! 60 km rolig cykling (2:04 t)

Onsdag: 146 km cykling (4:59 t) med 4X8 min i bunden af Tabayesco. Der var godt skud i benene på intervallerne ;-) Resten af turen kørte jeg jævnt på stigningerne. 10 km roligt løb (43 min) med Rob Woestenborghs (både kort og langdistanceverdensmester i du) om aftenen, hvor vi undervejs tilfældigvis stødte på Andy Sutz (tidligere du-verdensmester)!?

Torsdag: 26,7 km (1:44 t) udholdenhedsløb på en kuperet runde i lavamarkerne ved Costa Teguise. 60 km rolig cykling (2:04 t)

Fredag: 164 km cykling (5:19 t) med Rob og Andy. Vi kørte jævnt tempo på stigningerne. Ganske hyggeligt med lidt selskab og nogle røverhistorier på turen. Løb 13 km (49 min) jævnt tempo om aftenen.

Lørdagen før og efter dette var hviledage, da vi rejste hele dagen.

I alt 27:15 timer på de 6 dage=611 km cykling og 97 km løb

En masse timer, men det er jo også grundtræning. Jeg skal lige rose mig selv for, at jeg har været god til at holde intensiteten nede, så heldigvis er jeg ikke alt for træt, og allerede søndag fik jeg 5 timers træning inkl. en god gang cykling med 1900 tri. Den kommende uge står der primært en masse løb på programmet som afslutning på min grundtræning. Lørdag kører jeg indendørs duathlon i Fitness DK i Parken som en del af promoveringen af Powerman Danmark - måske nogle af jer er klar på en udfordring :-)

Restitution ved pool'en med Susanne :-)

  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post86

En uge på Lanzarote

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Tue, February 18, 2014 20:10:41

Sidste uge var jeg på en kort træningslejr på Lanzarote for at få lidt sol og en masse cykel-KM J Jeg var afsted med Susanne Svendsen, hendes kæreste Jasper og min lillesøster Kirstine. Det var en kanon uge med godt vejr, god (masser af) mad og både jeg og Susanne blev hele vejen bakket godt op af vores to coaches J

Hvad brugte jeg så tiden på – ja vel egentlig mest træning. De fleste dage følte jeg, at jeg ikke lavede andet end at være på landevejen, og jeg ELSKER sådan nogle dage.

Søndag: 13,2 km (50 min) morgenløb inkl. 7 km tempo @ 3:25/km. Var rimelig tung i benene efter rejsen, men det gik da jeg kom igang! 123 km cykling (4:10 timers) cykling med jævnt tempo på stigningerne. Superfed tur med stigningen ved Mirador del Rio og Tabayesco.

Mandag: 59 km rolig cykling (2:15) bl.a. over Tabayesco sammen med Susanne. 15,1 km rolig løb inkl. 5 stigningsløb (1 t)

Tirsdag: 18,2 km bakkeløb (1:12 t). Løb op ad en 1,6 km bakke 4 gange. På toppen var den ret stejl, så pulsen kom godt op til sidst! 60 km rolig cykling (2:04 t)

Onsdag: 146 km cykling (4:59 t) med 4X8 min i bunden af Tabayesco. Der var godt skud i benene på intervallerne ;-) Resten af turen kørte jeg jævnt på stigningerne. 10 km roligt løb (43 min) med Rob Woestenborghs (både kort og langdistanceverdensmester i du) om aftenen, hvor vi undervejs tilfældigvis stødte på Andy Sutz (tidligere du-verdensmester)!?

Torsdag: 26,7 km (1:44 t) udholdenhedsløb på en kuperet runde i lavamarkerne ved Costa Teguise. 60 km rolig cykling (2:04 t)

Fredag: 164 km cykling (5:19 t) med Rob og Andy. Vi kørte jævnt tempo på stigningerne. Ganske hyggeligt med lidt selskab og nogle røverhistorier på turen. Løb 13 km (49 min) jævnt tempo om aftenen.

Lørdagen før og efter dette var hviledage, da vi rejste hele dagen.

I alt 27:15 timer på de 6 dage=611 km cykling og 97 km løb

En masse timer, men det er jo også grundtræning. Jeg skal lige rose mig selv for, at jeg har været god til at holde intensiteten nede, så heldigvis er jeg ikke alt for træt, og allerede søndag fik jeg 5 timers træning inkl. en god gang cykling med 1900 tri. Den kommende uge står der primært en masse løb på programmet som afslutning på min grundtræning. Lørdag kører jeg indendørs duathlon i Fitness DK i Parken som en del af promoveringen af Powerman Danmark - måske nogle af jer er klar på en udfordring :-)

Restitution ved pool'en med Susanne :-)

  • Comments(0)//www.bystrupduathlon.dk/#post85

Sæsonplan og træningslejr

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Thu, February 13, 2014 19:36:09

Det er ved at være noget tid siden der har været gang i bloggen, men tiden flyver jo afsted når man har det sjovt J

Der er sket rigtig mange spændende ting, som jeg vil prøve at komme ind på her i denne blog. Jeg har f.eks. fået lavet en sæsonplan færdig, hvor de primære konkurrencer bliver:

13/4 ETU EM langdistance duathlon

27/4 Powerman Danmark

11/5 DM duathlon

18/5 Powerman Tyskland

3/8 Powerman Belgien

24/8 Powerman Østrig

7/9 ITU VM langdistance duathlon

26/10 Powerman Malaysia

Værd at bemærke er det, at Powerman for første gang kommer til Danmark, så det bliver selvfølgelig et specielt løb, som jeg glæder mig meget til. Det har givet motivationen et godt boost denne vinter at have sådan en stor begivenhed på hjemmebane at se frem til!

Ellers har der også været travlt på sponsorsiden. De fleste af mine trofaste sponsorer støtter mig også i år, så jeg igen kan cykle på Canyons toptunede cykler, løb i hurtige New Balance sko og træne og konkurrere i lækkert tøj fra Craft. Blitz leverer igen i år briller til enhver lejlighed, mens jeg på ernæringssiden i år har lavet en aftale om energiprodukter fra Maxim. Maxim har et virkelig bredt sortiment, og har været i sporten i mange år Jeg har allerede testet en del produkter og er allerede rigtig glad for dem. Jeg har desuden lavet en aftale med århusbaserede Raw Snack, som laver lækre snacks, der bygger på et koncept om uforarbejdede og økologiske råvarer, hvilket er i rigtig fin tråd med, hvordan jeg ellers forsøger at spise. Sidst men ikke mindst har jeg lavet et udvidet samarbejde med Powertap, så træningen kan blive optimeret og monitoreret med masser har watt-data J I øvrigt kommer der en blog om min brug af wattmåler snarest.

Træningsmæssigt har det kørt rigtig fint siden opstarten i december. Jeg har ikke trænet det helt vilde, men det har været meget stabilt uge for uge. De seneste tests tyder endda på, at jeg er i rigtig fin form årstiden taget i betragtning. Pt. er jeg på Lanzarote på træningslejr for lige at give cykeltræningen et boost. Det er en ren fornøjelse med lange 5 timers ture i solen, og forhåbentlig kan det også bygge næste trin på træningsstien, så jeg kan blive rigtig skarp til sæsonstarten om et par måneder. På træningslejren er jeg tilfældigvis stødt på et par af mine duathlonkollegaer, så der også har været lidt selvskab på nogle af turene - når jeg kommer hjem skriver jeg en kort blog om træningslejren med lidt flere detaljer.



  • Comments(2)//www.bystrupduathlon.dk/#post84

Året der gik

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Tue, December 31, 2013 13:25:03

På årets sidste dag vil jeg også lige nå at kigge lidt tilbage på året der er gået rent sportsligt - ved hvert løb har jeg suppleret med lidt stemningsvideoer :-)

Mine overordnede mål for sæsonen var:

1. Vinde en Powerman konkurrence

2. Forbedre min podieplacering til VM

Skidt start på året
Året startede med nogle skadesproblemer, som gjorde at løbetræningen var begrænset de første 3 måneder. Det var dyrt rent resultatmærsigt, da forårets vigtigste løb stort set alle kræver at man løber godt frem for at være godt cyklende. Derfor besluttede jeg mig også ret tidligt for at gøre Powerman Tyskland til mit hovedmål, da det var det eneste løb, hvor cyklingen var ligeså vigtig.

Pga. skadesproblemerne nåede jeg ikke at starte i mindre løb og måtte starte sæsonen lige på og hårdt med EM i duathlon i Holland. Det blev en svær konkurrence for mig, da jeg simpelthen ikke havde nok løbetræning til at være med på de første 15 km løb, som blev løbet på 46 min. Derfra blev det bare en lang jagt på de forreste på cyklen. Det endte med en 8. plads, som jeg omstændighederne taget i betragtning var ok tilfreds med.

http://www.youtube.com/watch?v=20RAmF5miOA&feature=youtu.be

Det næste løb var DM i duathlon som jeg ikke prioriterede så højt, da Powerman Tyskland lå tæt på, så jeg havde brug for at træne hårdt i den periode for at være klar til Tyskland.

Da DM køres med draft blev det en taktisk affære, hvor jeg var i undertal i forhold til OTK og Tri4, da jeg var eneste mand fra Aarhus 1900. Jeg var derfor godt tilfreds med at komme samlet til sidste løb, hvor det blev en tæt duel på de sidste 5 km mellem mig, Rasmus Henning og det nye stjerneskud i dansk triathlon Peter Østergård. Desværre løb Peter af med en i øvrigt meget flot sejr, hvor han overspurtede mig på de sidste meter:

http://www.youtube.com/watch?v=-PEa2ca3CSI

Ekstremt vejr i Europa bød på overraskelser
Næste stævne på menuen var så Powerman Tyskland som jo var hovedmålet. Da jeg ankom til Falkenstein i sydtyskland ( i slutningen af maj) var der 5 grader! De lokaler snakkede godt nok om, at der var sne i nærheden, men jeg troede ikke for alvor på, at det kunne blive et problem! Søndag morgen blev jeg klogere, da jeg vågnede til sneglatte veje!

Cyklingen blev aflyst, og de to løbeture blev slået sammen, så vi fik 24 km bjergløb i stedet! Pludselig var det igen en konkurrence som skulle afgøres på løbet! Samtidig var jeg blevet ramt af en slem forkølelse, så jeg overvejede kraftigt ikke at stille op. På den anden side vidste jeg, at det var den sidste konkurrence i et stykke tid, så jeg kunne godt klare at blive syg efter løbet uden at det ville gå ud over andre konkurrencer (troede jeg!), og det var jo trods alt også dette løb jeg havde trænet hele foråret for at blive klar til.


Det blev en meget hård konkurrence, hvor jeg lige præcis manglede det sidste for at være med helt fremme. Førergruppen trak bare stille og roligt fra igennem hele løbet, og jeg endte med at blive nr. 7, men kun 2 min. efter vinderen (Andy Sutz), så det var et meget tæt løb.

Herefter troede jeg, at jeg skulle have en pause, hvilket passede mig fint, da jeg lå med feber dagen efter løbet (surprise!). Men tirsdag eftermiddag blev jeg ringet op af landstræneren, som gerne så at jeg sprang på et fly til Frankrig, da VM i triathlon efter alt sandsynlighed ville blive lavet om til en duathlon pga. af det meget kolde vejr som altså også hærgede i Frankrig. Jeg var lidt skeptisk til at starte med, da 6 dages restitution efter 24 km bjergløb ikke er nok, og slet ikke med sygdom oven i hatten. Men det endte da med, at jeg tog af sted, så jeg torsdag formiddag stod af flyet i Mullhouse!

Selve optakten til løbet er nok det mest hektiske jeg har prøvet – og jeg har efterhånden prøvet en del! Jeg tror egentlig aldrig, at jeg blev rigtig klar - hverken mentalt eller fysisk. Men på den anden side havde jeg intet at tabe, så det var bare at give den gas!

På de første 10 km løb triatleterne ret langsomt, så jeg havde ingen problemer med at hænge på 1. gruppe. Til gengæld blev der givet gas på cyklen, og da det samtidig var en meget kringlet rute, som jeg ikke havde kørt før, brugte jeg meget energi på at lukke huller efter sving – to gange kørte jeg endda forkert og måtte igen lukke store huller. På rutens hårdeste bjerg – Ballon d’Alsace - ”døde” benene desværre fuldstændig, og på toppen kunne jeg kun lige nøjagtig skimte Dirk Bockel, som også var i problemer. Men på nedkørslen kunne jeg ikke følge ham, da han kendte den noget bedre end mig og det hjalp absolut ikke, at det foregik på plaskvåde veje og i meget tæt tåge! På de sidste 20 km løb gik det fornuftigt, men benene var mærket efter Powerman Tyskland 6 dage før, så jeg endte på en 7. plads, hvilket igen var godt omstændighederne taget i betragtning – og en lang dag på kontoret var overstået:


http://www.youtube.com/watch?v=qSKGc1wuswY

Fokus på Zofingen
Efter VM i triathlon blev fokus rettet frem mod mit vigtigste mål: VM duathlon i Zofingen. Fra sommerferien indgik jeg en aftale med mit arbejde i Skanderborg om, at jeg kunne gå på deltid for at indfri mine sportslige ambitioner.

I hele juli måned var jeg på højdetræningslejr i Font Romeu i de franske Pyrenæer (1800 m oh). Her fik jeg virkelig cyklet og løbet en masse kilometer og kom for første gang i sæsonen i rigtig god form i begge discipliner. Undervejs havde jeg godt selskab – nogen uger af Joerie Vansteelant, og sidst på turen kom min familie og holdt mig ved selskab – bl.a. havde jeg min lillesøster med på mountainbike på en 30 km løbetur på vandrerstierne i bjergene, hvilket jeg synes var ret godt gået af hende J


Direkte fra træningslejren tog jeg til Belgien for at køre Powerman. Jeg vidste, at det ville være svært at være på toppen i denne konkurrence, da jeg var meget træt efter en måned med meget hård træning. Til gengæld var jeg også i rigtig god form, så jeg troede også på, at jeg kunne lave et godt resultat.

Da jeg ankom til Belgien, havde de hedebølge – 34-35 grader i skyggen! Jeg har aldrig oplevet en sådan varme i Europa før, men jeg plejer ikke at have problemer med varme, så det bekymrede mig ikke så meget. I selve konkurrencen kunne jeg ikke følge Emilio Martin på de første 10 km. Til gengæld kørte jeg som en motorcykel på cykeldelen og var hurtigt på 2. pladsen i konkurrencen. Desværre gik jeg tør for vand efter 40 km, så de sidste 20 km blev meget hårde, da jeg begyndte at lide af dehydrering. Det kostede også noget tid på 2. løb, så jeg endte på 3. pladsen. Det er første gang, at jeg har prøvet at dehydrere under en konkurrence, så det tog noget tid i dopingkontrollen bagefter!


Superform
Efter Belgien var der ikke meget tid til at hvile på laurbærrene, da den hårde VM træning skulle køre videre i højeste gear frem mod Powerman Østrig, som skulle være den sidste formtest inden VM. I den periode havde jeg de bedste træningsresultater nogensinde. Jeg satte rekorder på alle mine træningsrunder, og jeg kunne bare blive ved med at træne hårdt hver dag. Derfor vidste jeg også inden Powerman Østrig, at jeg havde en stor mulighed for at opnå et af mine helt store mål – nemlig at vinde en Powerman! Jeg vidste dog også, at det ville blive svært, da den forsvarende verdensmester Joerie Vansteelant også var til start.

Dagen startede faktisk med at jeg havde virkelig svært ved at følge med de første 16 km, men jeg kom dog med de forreste ud på cyklen. Her havde jeg igen svært ved at følge med, og halvvejs var jeg 2½ efter Vansteelant. Men herfra kunne jeg faktisk øge tempoet, og det endte med at jeg overhalede Vansteelant 1 km fra målstregen, og jeg kunne dermed opfylde mit ene mål: En Powermansejr!

http://youtu.be/PqqR_C9T-dg?t=4m17s

Herefter var der 3 uger til VM, så alt tydede på at formen var timet helt perfekt. De sidste uger reducerede jeg træningen stille og roligt for at blive helt frisk, men havde selvfølgelig stadig nogle hårde træningsture. Samtidig sov jeg i højdetelt for at vedligeholde effekten fra min højdetræningslejr, hvilket jeg var blevet anbefalet af landstræneren.

Da jeg ankom til Zofingen i Schweiz for at køre VM, følte jeg mig derfor klar som aldrig før. Selvtilliden var i top efter sejren, træningen havde kørt perfekt og alle de små ting som jeg igennem de sidste mange år har erfaret hjælper de sidste procent, havde jeg gjort i år (rigtig kost, højdetræning, nok søvn osv.). Jeg havde oven i købet en frisk sejr over den forsvarende verdensmester med i bagagen. Det eneste minus ved denne forberedelse var, at jeg også var mere nervøs end jeg nogensinde før har været. Jeg fik at vide fra mange sider at jeg var favorit (i fraværet af en skadet Vansteelant), og jeg tror det påvirkede mig mere end det lige gik op for mig på det tidspunkt.

På selve konkurrencedagen regnede det, så det ville blive endnu en konkurrence med dårlige vejrforhold. På de første 10 km blev der lagt vanvittigt hårdt fra land, så efter 7 km lod jeg et par stykker løbe, da jeg synes at tempoet var alt for højt – der ventede trods alt 6 timers konkurrence efter løbeturen!

På cyklen var jeg afventende og økonomiserede med kræfterne. Desværre punkterede jeg på det aller værste tidspunkt, hvor jeg lå 2er med en rigtig god følelse i benene! Jeg startede de sidste 30 km løb på 10. pladsen, og kom også tæt på medaljerne, men i sidste ende måtte jeg tage til takke med en MEGET skuffende 5. plads.


En 5. plads til VM er jo flot, men jeg har som tidligere skrevet aldrig været så skuffet som jeg var den dag. Jeg tror virkelig at jeg havde en stor mulighed for at vinde den dag, men uheld tog den chance fra mig desværre!

http://www.youtube.com/watch?v=3uswNtxVWjs

Årets sidste konkurrence i Malaysia blev ikke nogen succes. Kroppen var åbenbart gået på ferie, så der var ikke noget som helst at komme med der. En 5. plads fik jeg med hjem om en god tur med min far, hvor vi også lige nåede at opleve lidt kultur :-)



Alt i alt en sæson med ekstreme opture og ekstreme nedture. Foråret blev ”ligeved og næsten”. Det var præget af min løbeskade, og at jeg hele tiden lige manglede det sidste for at være med fremme. Jeg synes også, at jeg var lidt uheldig med timingen af f.eks. sygdom, at cyklingen blev aflyst i Tyskland og forberedelsen til VM triathlon. Det viser bare, at man også har brug for lidt held for at lave topresultater.

Sommeren og efteråret gik til gengæld fuldstændig perfekt. Jeg fik ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt, hvilket resulterede i sejren i Østrig, og det var kun uheld der gjorde at VM ikke også blev en succes, men igen der skal også lidt held til for at lave topresultater!

Positivt er det dog, at jeg igennem hele sæsonen har været utrolig stabil. Trods problemer af den ene eller anden art er det lykkedes mig at lave gode resultater omstændighederne taget i betragtning, og når jeg så også har haft heldet – ja så vinder jeg. Det ses også på det internationale triathonforbunds verdensrangliste, som både indeholder resultater fra lang- og kortdistanceduathlon. Her er jeg på 2. pladsen, selvom jeg aldrig kører kortdistance.

http://www.triathlon.org/rankings

Så med det synes jeg godt, at jeg kan gå 2014 i møde med en god portion optimisme. Hvis jeg bare kan holde niveauet fra i år, så bliver det et godt år!

Godt nytår :-)








  • Comments(2)//www.bystrupduathlon.dk/#post83
« PreviousNext »