bystrupduathlon.dk

bystrupduathlon.dk

De støtter mig

http://byman-sport.dk/shop/
http://www.jnmassage.dk/index.html

You got Beam'ed!

duathlonPosted by Søren Bystrup Jacobsen Fri, January 16, 2015 18:43:46

Så skete det første gang denne vinter: Jeg blev beamet! For at forklare, hvad det er, så er jeg nød til at fortælle en lille smule mere om mit nye torturredskab, som jeg har brugt flittigt denne vinter. Det er Powertaps bud på en top turbotræner nemlig BEAM’en. Jeg er blevet rigtig glad for at bruge denne turbotræner, da den minder meget om at køre udenfor, den er meget lydsvag og så er den oven i købet super nem at sætte op.

Belastningen styres af en motor og det giver en række meget avancerede funktioner. F.eks. kan man sætte den til at efterligne en rute man har kørt tidligere, og så vil den skifte stigningsprocenter alt efter, hvordan ruten nu er. Man kan også designe sine egne ruter, hvis man har lyst.

Den funktion jeg er gladest for er dog, at man kan lave sine egne ”workouts”. Dvs. jeg kan indtaste et program med opvarmning osv., og så er det bare at trykke start, og så sørger BEAM’en for at belastningen hele tiden er de watt man har tastet ind. Det fungerer på den måde, at hvis man f.eks. sænker kadencen, så øger BEAM’en belastningen, så man alligevel er tvunget til at holde de watt man har programmeret ind på forhånd. Det er en kæmpe fordel, at man ikke skal koncentrere sig om disponering, så man kommer aldrig til at starte et interval for hårdt, hvilket ofte sker udenfor. Derudover er det muligt at presse sig selv meget længere end normalt, da man jo ”bare” skal følge med – det er i hvert fald min erfaring. Jeg er sikker på at denne type turbotrænere er fremtiden indenfor cykeltræning.


Jeg har lavet en FTP test (se forrige blog) og kender derfor nogenlunde, hvilke værdier jeg kan holde, på hvilken type intervaller. I dag stod den så på 5*4 min VO2 max bakke intervaller, pause: 4min, og min VO2 max zone er på 374-425 watt. Jeg var opsat på at udfordre mig selv lidt i dag, så jeg indstillede BEAM’en på 420 watt, hvilket absolut er i den høje ende af zonen til så lange VO2 max-intervaller. Derudover vil jeg også lige nævne at denne type intervaller absolut ikke er yndlingstræning og det er heller ikke noget jeg er særlig god til smiley Men jeg ved det virker smiley

Efter lidt opvarmning var jeg i gang med intervallerne, og de første 2 gik egentlig uden problemer på 413 watt. Gennemsnittet bliver altid lidt lavere end det man har tastet ind, da motoren tager ca. 10 sek om at øge belastningen fra de knap 200 watt i pausen til 420 watt i intervallet. Det er faktisk en meget rar funktion, der sikrer at man hurtigt finder ind i en god rytme i stedet for at smadre sig selv med et for hårdt udlæg (hvilket ofte sker ved udendørs træning).

På 3. interval blev det alvorligt, og jeg klarede det kun med nød og næppe. Lige efter var jeg så færdig, at jeg ikke kunne træde pedalerne rundt i de første 5-10 sek af pausen, og det er så det, jeg kalder for at blive Beam’et! Men da det ikke var i et interval, så var det dog ikke en helt rigtig Beamning i min bogsmiley 4. interval frygtede jeg dog lidt, men på en eller anden måde kom jeg igennem. På 5. interval derimod kom den egentlige Beamning, da jeg efter 2:20 min var så færdig at jeg ikke længere kunne træde pedalerne rundtsmiley Jeg måtte lige have luft i ca. ét minut og så kørte jeg intervallet færdig, men det blev kun på 393 watt, da det kostede lidt at få motoren på BEAM’en ned og op i belastning igen.

De 5 intervaller blev i alt sådan:

413w, 413w, 413w, 417w, 393w

Samlet for 2t08m blev 250w (288w normalized)

Fil:

Men alt i alt et glimrende træningspas, og man skal jo også finde ud af, hvor grænserne går engang imellem!







  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.